Fredag markerede en helt særlig dag for Halberg & Olsen-selskaberne, da vi holdt rejsegilde på de første boliger, som Halberg & Olsen opfører i eget regi. Projektet er beliggende i Øster Snede ved Hedensted og omfatter i alt 16 rækkehuse.
Boligerne består af en kombination af 3-værelses huse med egen carport og have samt
4-værelses huse – ligeledes med egen carport og have.
I forbindelse med byggeriet har Halberg & Olsen indgået et samarbejde med Pynten Holding, som i forvejen har stor erfaring med rækkehusbyggerier. Begge parter har været meget tilfredse med processen – faktisk i en sådan grad, at Halberg & Olsen Holding og Pynten Holding nu sammen har stiftet byggeselskabet Certo Byg ApS.
Certo Byg ApS vil fremadrettet stå for opførelsen af flere rækkehusprojekter til udlejningsmarkedet, og der er allerede flere spændende projekter i pipeline. Det er planen at Certo Byg skal opføre ca.100 rækkehuse årligt på flere af Halberg & Olsen Innovations jordarealer.