Anette
2 nye medarbejdere i Halberg & Olsen Innovation
I dag er en ganske særlig dag i vores søsterselskab Halberg & Olsen Innovation, idet vi kan præsentere to nye medarbejdere i vores travle jordudviklingsvirksomhed.
Et stort velkommen til vores nye udviklingschef Anette Ladefoged, som kommer fra en stilling som seniorprojektleder hos Sweco Architects. Anettes rolle hos Halberg & Olsen Innovation bliver at drive vores udviklingsafdeling med 4 ansatte samt sikre lokalplaner mv. på vores jordportefølje til tæt-lav bebyggelse, som pt. rummer mere end 50 lokationer i hele Danmark.
Også velkommen til Maya Dilling, som er tiltrådt stillingen controller i Halberg & Olsen Innovation. Mayas rolle bliver at assistere med udvikling og aflevering af jordstykker til tæt-lav bebyggelse. Maya har tidligere været ansat under gymnasietiden, som studiemedhjælper, så det er rart at hun nu er retur.
Halberg & Olsen Innovation er et søsterselskab til Halberg & Olsen Erhverv, som udvikler jord fra landbrugsjord til færdig byggejord med lokalplan - primært til opførelse af tæt-lav bebyggelse. Halberg & Olsen Innovation udarbejder lokalplaner med attraktive byggegrunde til opførelse af tæt-lav bebyggelse til udlejningsmarkedet. Halberg & Olsen Innovation leverer færdig lokalplanlagt jord til mange danske byggeselskaber, investeringsselskaber og fonde, som opfører og udlejer rækkehuse.
Halberg & Olsen Innovation arbejder geografisk i hele Danmark og er repræsenteret stort set over hele landet, hvor der er basis for udvikling af byggeretter til udlejningsmarkedet.