En af de bedst beliggende ejendomme på Havneøen er solgt

En af de bedst beliggende ejendomme på Havneøen er solgt

01.12.2021

Erhvervsmæglerfirmaet Halberg & Olsen har netop solgt en af Vejles mest prestigefyldte ejendomme beliggende på Havneøen i Vejle, som er nabo til den kendte bygning Fjordenhus, der er designet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Ejendommen som det drejer sig om, er Havneøen 7, som indtil nu var ejet og opført i fællesskab af Kirk Kapital og NRE.

Ejendommen er opført i 2020 i bedste materialer, og fremstår med flotte, eksklusive og gennemtænkte arkitektoniske detaljer, samt ligger i første række til havneindløbet i Vejle med udsigt til Fjordenhus og lystbådehavnen.

Ejendommen består af 30 ejerlejligheder, som alle har en fantastisk udsigt med varierende størrelser fra 71 m2 til den store penthouse på 177 m2. Alle lejlighederne er udlejet på handelstidspunktet.

Handlen er gennemført som transaktionshandel til lokal ejendomsinvestor, til et afkast der ligger væsentligt under niveau i Vejle.

Ejendommen blev udbudt i en lukket off-marked proces til udvalgte investorer fra ind- og udland, hvor køberen hurtigt blev fundet og handlen effektueret.

I den korte salgsproces har vi igen mærket den store interesse for at investere i Vejle og trekantsområdet, og har nu flere ventende købere til lignende ejendomme.

Halberg & Olsen takker for et godt og professionelt samarbejde med Kirk Kapital og NRE i forbindelse med salget, og ønsker både køber og sælger tillykke med handlen. 

Link til Estatemedia der skriver om handlen Artikel estate media