Vejle - Ikonisk ejendom solgt

Vejle - Ikonisk ejendom solgt

28.07.2020

Erhvervsmæglerfirmaet Halberg & Olsen Erhverv har netop solgt ejendommen Staldgaardsgade 41 i Vejle, som siden midt 70’erne har huset det ikoniske morgenværtshus No 41. Ejendommen har været i Kirsten Prüsses eje siden år 2002, hvor hun ligeledes har drevet værtshuset og videreført traditionen med at beværte de mange glade kunder efter en god aften i byen.

Kirsten valgte efter en rygskade at sætte bygningen til salg hos Halberg & Olsen Erhverv, og dermed afslutte en god og lang karriere som værtshusejer. Kirsten inviterer til lukke salg af alt inventar fredag den 12 juli fra kl. 14 – 17.

Køber af ejendommen er ligeledes en stærk Vejle profil, nemlig tømrermester Søren Bak som til dagligt driver tømrervirksomhed i Vejle. Søren har erhvervet ejendommen via sit ejendomsselskab, og påbegynder snarest en omfattende renovering, hvor det tidligere værtshus No 41 vil blive omdannet til lejligheder, som senere vil kunne tilbydes lokale lejere, der ønsker en god kvalitetslejlighed i centrum af Vejle.

Morten Halberg og Morten Olsen fra mæglervirksomheden Halberg & Olsen Erhverv ønsker begge et stort tillykke med handlen, og de bedste ønsker i fremtiden.

Se også artiklen fra Vejle amts folkeblad her